En integration, der hænger sammen

København trænger til en overordnet integrationsstrategi, hvor alle værktøjer bliver sat i brug for at bibeholde vores kommunes mangfoldighed. Som jeg ser det, hjælpes københavnere med minoritetsbaggrund til at blive en del af samfundet via tre veje.

  • Sprog- og folkeskole

  • Fritidstilbud

  • Arbejdsmarkedspolitik

 

Sprog- og folkeskolen

Først skal vi sikre, at københavnere med minoritetsbaggrund vælger folkeskolen for deres børn. Folkeskolen muliggør at børn med forskellig baggrund kan interagere og på den måde højne tolerancen og respekten for hinanden. Skabes der et sundt miljø i skolerne, er der grobund for at det samme vil ske udenfor skolerne i de forskellige fritidstilbud. Derudover er det danske sprog en fælles referenceramme, der skaber forståelse for danske værdier som ytrings- og religionsfrihed, ligestilling mellem kønnene og foreningsliv og frivillighed. Det er derfor ikke kun skoleeleverne, der skal have mulighed for at lære dansk, men også de voksne nydanskere, som kommer til landet - både dem med og uden uddannelse.

Fritidstilbud

Alle borgere skal have mulighed for at deltage i byens mange fritidstilbud. Det er simpelthen essentielt, at vi alle kan komme på biblioteket og låne en bog, spille fodbold med vennerne eller deltage i spilaften nede i det lokale fælleshus. Vi skal holde hinanden beskæftigede gennem fællesskabet, så vi sikrer Københavns mangfoldighed. Jeg mener derfor, at det er vigtigt at prioritere dette område højt ved flere bevillinger. På den måde får vores foreninger ressourcerne til at fremme integrationen gennem fritidsaktiviteter, som alle har råd til. Samtidig er det vigtigt, at Københavns Kommune skaber incitament for frivilligt arbejde.

 

Arbejdsmarkedspolitik

Det er på vores arbejdsmarked, at vi har de største udfordringer. Mange nydanskere bliver til udgifter, da vi ikke formår at indlemme dem på arbejdsmarkedet, og de ikke formår at bidrage til samfundet på anden vis. Faktisk er mere end 50 % af ikke vestlige nydanskere i den arbejdsparate alder uden arbejde. Er man kommet til København, og kan man arbejde, skal man selvfølgelig have et arbejde. Et arbejde sikrer, at man har noget at stå op til, et fællesskab at engagere sig i, og så tror jeg også at etnisk danskere vil få gavn af at møde nydanskere på deres arbejdsplads.

Vi skal undgå religiøs radikalisering, og det må aldrig blive en holdeplads for dem, som vi ikke formår at integrere. Nydanskerne skal selv ville den københavnske ånd, men i sidste ende er det svært at blive integreret i et samfund, hvor du er uønsket. Derfor vil jeg kæmpe for en realistisk og solidarisk integrationspolitik, så alle borgere uanset etnisk baggrund har lige muligheder og føler sig hjemme i København.