Marcus Vesterager

FOLKESKOLE FOR ALLE BYENS BØRN

Det er i folkeskolen, at Københavns næste generationer skal skabe den faglige og sociale grobrund, der gør dem i stand til at bidrage aktivt til samfundet. Derfor er mit budskab klart. Folkeskolen skal opprioriteres!

Det skal den fordi, det er i folkeskolen, at mangfoldighed skabes, medborgerskab udvikles og nysgerrighed aktiveres. Det er her, vi bliver dannet som medborgere og københavnere. 

For de fleste børn i København starter deres liv udenfor hjemmets trygge rammer, i en dagpleje eller en vuggestue. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer de trygge og lærerige rammer, det kræver for de små at blive klar til det næste skridt. Dygtige pædagoger - og nok af dem - er derfor en naturlig forudsætning for, at folkeskolens mål opnås. Det er derfor vores daginstitutioner skal styrkes.

Helt konkret vil jeg afsætte flere midler til vores daginstitutioner og folkeskolers pædagogiske værktøjer. Socialdemokratiet har længe arbejdet for at forbedre de fysiske rammer på byens skoler, men nu er det blevet tid til pædagogiske investeringer. København skal have landets bedste folkeskoler!

Jeg ønsker også mere frihed til læreren og pædagogen, fordi jeg mener, at det er dem, der med deres faglige viden ved, hvordan det enkelte barn har behov for at lære. Vores lærere skal sættes fri, så de selv kan præge undervisningen med deres engagement, så de på den måde kan vække nysgerrighed i elever, der hungrer efter at lære, og altid glæder sig til en ny dag på i skole.

Folkeskolen skal skabe grobund for vores kommende generationer. Folkeskolen skal naturligvis give de enkelte elever kundskaberne til at kunne læse, skrive og regne på et acceptabelt niveau når de forlader den - men folkeskolen skal mere end det. Den skal skabe demokratiske borgere. Folkeskolen skal skabe nysgerrige elever, unge mennesker som hungrer efter viden. Jeg vil derfor give den enkle skole og lærer frihed til at undervise og holde undervisning, som de føler det bedst.

Flere almene boliger

For mig er det vigtigt, at København er en by for de mange – ikke de få. Jeg vil kæmpe for, at vi får flere billige boliger, både til københavnere med en almindelige indkomst og til de mange studerende. Vi skal kæmpe for at bevare en by, hvor arbejderen bor ved siden af direktøren. Derfor vil jeg styrke muligheden for at bygge alment og samtidig sikre, at der bygges flere mindre boliger

Fremtidens København skal være for de mange – ikke de få
Vi bliver mere end 6.000 flere københavnere hvert år, og vi tæller allerede næsten 640.000 i vores by. Den store befolkningsvækst i byen kræver, at der skal være boliger til flere og flere, og de skal samtidig være til at betale.

Jeg mener, at vi skal have bedre muligheder for at bygge alment. Almene boliger er 40 % billigere end tilsvarende private, og de er til for alle. For mig er det nemlig vigtigt, at vi bruger alle de muligheder, vi har for at bygge til den almindelige dansker. København vandt meget, da kommunerne fik mulighed for at kræve op til 25 % almene boliger i forbindelse med nybyggeri, men i mange år er der ikke blevet bygget alment. Her er det vigtigt, at vi også får redskaber til at kræve, at bygherre også får opført de almene boliger, vi har stillet krav om bygget, for vi har et stort efterslæb, som er med til at lægge et pres på boligmarkedet. Efterslæbet betyder blandt andet at priserne skyder i vejret og udelukker flere og flere fra have råd til at bo i København. Det må vi tage et opgør med, og derfor skal vi have flere almene boliger.

Jeg mener samtidig også, at vi skal til at bygge mindre boliger. De sidste mange år har strategien været at holde på og tiltrække børnefamilier ved at bygge nye og store boliger. Denne strategi har virket, men vi skal også huske, at befolkningen ændrer sig, og store boliger ikke er til at betale for de fleste - heller ikke børnefamilierne - og ikke er det, de har brug for. Derfor skal vi bygge flere mindre boliger, når vi bygger nyt, så enhver har mulighed for at bo i København til en rimelig pris. København skal have et socialt og retfærdigt boligmarked - byen skal være for de mange - ikke de få.

Blandede boliger

Københavns boliger er lige så forskellige som dets indbyggere. Det medfører, at vi skal sørge for, at der er forskellige boliger til forskellige københavnerne, men vigtigst af alt, at det hele er samlet, selv når byen vokser. Derfor vil jeg arbejde for kommunal vejledning til stiftelse af bygge- og bofællesskaber og for blandede ejerformer i nybyggerier.

Københavns boliger skal afspejle københavnernes mangfoldighed
Vi bliver mere end 6.000 flere københavnere hvert år, og vi tæller allerede næsten 640.000 i vores by. København er med andre ord en by på vej fremad, og den store befolkningsvækst i byen kræver, at der skal være boliger til flere og flere. Vi københavnerne er en mangfoldig gruppe, og dette skal også kunne ses på vores boligmarked.

Jeg mener, at vi skal blive bedre til at blande boligerne, når vi bygger nyt. Det betyder, at vi skal have private boliger ved siden af andelsboliger eller lejeboliger. På den måde deler vi nemlig ikke byen op i områder forbeholdt den ene eller den anden form. Det er vigtigt, fordi blandede boliger blander borgerne, som lærer hinanden at kende på tværs af forskelle. Det er med til at skabe solidaritet og samhørighed, og det får vores by til at hænge bedre sammen.

Jeg mener også, vi skal være bedre til at afprøve voksende tendenser som bofællesskaber og byggegruppe og vejlede om dem. Noget af det vil kræve ændring af den national lovgivning, og her har vi et ansvar som kommunalpolitikere at presse Folketinget i den rigtige retning. Det vil f.eks. betyde, at byggefællesskaber skal blive en del af lovgivningen, så kommunen får mulighed for at stille garanti i forbindelse med etableringen af byggefællesskaber, ligesom det i forvejen er muligt at gøre med andelsboligforeninger.

Samtidig er det besværligt at starte bygge- og bofællesskaber, hvilket blandet andet bunder i, at der mangler vejledning på området, og det vil jeg lave om på. Jeg mener, at kommunen skal udforme en vejledning og fremvise eksempler på, hvordan man kan stifte bofællesskaber eller gå sammen i byggegrupper, som vi kender dem fra udlandet.

En infrastruktur i forandring

København har de seneste mange år investeret kraftigt i den offentlige infrastruktur, og flere offentlige infrastrukturprojekter vil komme til i de kommende år.

Jeg mener, at hvis København skal fortsætte med at blive en grønnere og renere by, skal vi have flere ud af bilen og op på cyklen eller ind i den fælles offentlige transport. Og det gør vi ikke ved tvang. Det skal være attraktivt og effektivt at bruge det offentlige. Det har Socialdemokratiet i København kæmpet for igennem de seneste mange år, og står det til mig, bliver der sat yderligere fart på den kamp! Derfor mener jeg, at der skal være bedre mulighed for at parkere cyklen ved en station og tage toget.

København har gennem de sidste par år udvidet indfaldsvejene til byen, som forventes at medføre en stigning på 70% i trafik mellem 2005-2023. Det er ikke den udvikling, jeg ønsker for vores by. Vi skal efterspørge mindre trængsel og mere mobilitet for alle byens indbyggere - én måde er ved indføre bilfrie bydele.

For at muliggøre bilfrie bydele, må vi prioritere den kollektive trafik, således at størstedelen af byens beboere har mindre end 500 meter til nærmeste station. I mange år har fokus været på etableringen af det metronet, der, for mig, udgør den mest effektive transportform rundt i København. At flere bliver bedre til at bruge og benytte en velfungerende offentlig transport, er en vigtig del af den grønne omstilling, og derfor må investeringerne heller ikke stoppe her.

Vi skal tænke langsigtet og ambitiøst, og disse projekter vil bringe os endnu tættere sammen som by og afhjælpe nogle af de offentlige trafikknudepunkter, København har.

Beskæftigelse

Det er vigtigt at vi værner om den høje arbejdsglæde, vi har i Danmark. Glæden ved at være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet, er for mig vigtig. Det er noget vi skal værne om. Så hvis man kan arbejde, skal man arbejde. Det er vigtigt, fordi vores velfærdsmodel er afhængig af, at der er flere der bidrager end der modtager.

For mig er det vigtigt, at vi motiverer borgere til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Vi skal værne om det fællesskab, det giver at være en del af en arbejdsplads. Og fællesskabet skal være for alle. Også dem med nedsat arbejdsevne. Det er vigtigt, at vores jobcentre gør alt, hvad de kan, for at hjælpe de enkelte borgere til et forløb der passer til lige præcis deres evner og behov. Så de igen kan blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet.

Vi skal i det kommunale være gode til at finde alternative og kreative jobløsninger for borgere i arbejdsprøvning. Vi skal uddanne og opkvalificere. Det skal vi gøre, så folk der står uden for arbejdsmarkedet bliver motiverede til at vende tilbage - og til at blive.

Dem der ikke kan bidrage til arbejdsmarkedet, skal hjælpes. Og de skal mødes med respekt og tillid. Jobcentrene skal være skarpe i deres dialog med den enkelte borger, så den enkeltes behov bliver tilgodeset, og den enkeltes situation bliver uredt.

Byrum

Vi bruger millioner på at forberede og skabe de bedste rum i byen for københavnerne, men desværre har vi også set en stigende privatisering og kommercialisering af det offentlige rum - det må vi gøre op med. Caféer, restauranter, butikker, men også beboere gør alt for ofte krav på fortove, pladser, kajkanter og facader, vi alle bør deles om. For mig er det en grundlæggende værdi, at der er fri og lige adgang til byens rum, og derfor vil arbejde for:

• Bedre kommunalt opsyn med vores fælles arealer, så vi hurtigere stoppe privatiseringen af dem

• Sikre en mere lige og fri adgang til vores byrum gennem bedre skiltning, som viser, at det er offentligt område

• Have færre reklamer i byen

• Flere stillesteder, hvor man kan sidde i og fred

Fremtidens byrum er demokratiske og levende

I en by som København, hvor pladser en sparsom, og vi bliver flere og flere, er det nødvendigt, at byen tilbyder os alle nogle gode steder at opholde os, når vi er udenfor vores bopæl. Byens rum er, hvor vi møder hinanden på tværs af kulturelle forskellige, social baggrund og interesser, og vi fortjener derfor byrum af høj kvalitet, der ikke forpestes af reklamer eller beslaglægges af udeserveringer eller salgsvarer.

Vi er sammen om København, og det samme gælder byens rum, og når vi bruger millioner på at forberede og skabe de bedste rum for københavnerne. Det skal vi blive ved med, for det er med til at gøre København til en helt særlig by med høj livskvalitet. Derfor må det blive sådan, at det store flertal bliver afskåret fra at bruge og færdes i det offentlige rum på grund af et fåtals egennyttige interesser.

Men vi skal også sikre, at der er plads til at være sig selv og nyde roen for en kort stund i den travle storby. Vi kan alle have brug for en pause, og derfor skal vi også sørge for, at flere af vores byrum primære formål er at sikre et stille sted.